Farsbrød svøbt i bacon

Endnu en af de selv opfundne opskrifter... Min helt egen! 

Farsbrød svøbt i bacon, dertil feta og rød peberfrugt... 

Farsbrød:

500 g hakket svinekød

1 bøtte feta ost

1 hel rød peberfrugt

1 pose frikalet

1 pakke bacon

Vand efter behov (kommer an på hvor fast man vil have farsen skal være)

Peberfrugten skæres i tern, saltlagen fra feta hældes på glas og gemmes til sovsen. 

Svinekødet og frikalet blandes sammen med vand, derefter kommes peberfrugt og feta i... Dette røres sammen og kommes i et ildfast fad og formes som et brød. 

Derefter dækkes det til af bacon. 

Sættes i forvarmet ovn ved 180 grader i en time og 15 minutter ca. 

Tilbehør: 

Kogte kartofler (kommer næsten ikke noget salt ved, da jeg kommer lidt af saltlagen i sovsen... 

Sovsen er en almindelig brun sovs. Væsken fra farsbrødet hældes også i sovsen, efter eget valg... 

Grønsager efter eget valg.. 

Et kæmpe hit her i hjemmet... 

Har desværre ikke et billede... 

God fornøjelse! 

Kagen med creme og friske frugter

Jeg har lavet to kager med creme og frisk frugt ovenpå, flere har spurgt til opskrift osv... Det kommer jeg så med her... 

Den første kage jeg lavede, var den med friske jordbær på... Smagte forrygende... 

Egentligt kan man bruge hvilken som helst chokoladekage opskrift, så man kan sagtens bruge sin favorit opskrift... 

Dejen klaskes sammen, hældes enten i bradepande eller tærteform, bages derefter til det der skrives i opskriften... 

Man kan også være doven og bruge Amo chokoladekage blanding... Jeg har brugt denne blanding med tilfredshed hos synderne... 

Imens kagen bages, kan man lave cremen, rengøre frugterne og skære dem ud i skiver... 

Cremen består af kagecreme som blandes med mælk, piskes sammen og sættes på køl i ca 20 minutter... Imellem tiden piskes en halv liter fløde som skal vendes i cremen... Jeg kommer gerne 1 tsk vanille i fløden. 

Kagen skal selvfølgelig køles af inden cremen kommes på... Når cremen er kommet på, ligges frugterne på, så skal kagen lige et smut i køleskabet i ca 10-15 minutter, så frugterne lige når at blive kolde og virke lidt mere friske. 

Rigtig god fornøjelse... 

Bogen Zornig - Vrede er mit mellemnavn!

Jeg læser selv denne bog, den er hamrende spændende synes jeg, får skam også ondt i mit eget hjerte... 

Jeg har selv været til foredrag med Zornig, hun fortalte om hendes liv som barn, hvilket jeg blev meget rørt over, krummede undervejs også mine tæer... 

Mener også der har været en udsendelse om hende på tv osse... 

Jeg vil gerne anbefale denne bog til andre, man læser om uddrag fra hendes liv med hendes forældre og brødre... Mange ting har hun været igennem, men man ser også hvor lidt hjælp de får og faktisk også bliver ignoreret... Forstår sagtens hende vrede... 

Et par forord fra bogen... 

Zornig - Vrede er mit mellemnavn er Lisbeth Zornig Andersen vidnesbyrd om sin egen opvækst i et underdanmark, som er skjult for de fleste. Det er en usentimental beretning om den tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse, som vokser op med en voldelig stedfar, der misbruger hende seksuelt, og en mor , der lader det ske. 

Om en barndom tilbragt på værtshuse, børnehjem og ungdomsinstitution. Vi følger, hvordan Lisbeth og hendes tre brødre langsomt nedbrydes i et hjem, hvor man kun får noget at spise, hvis man kan holde mund ved bordet og kan fiske maden op fra kogende vand 

- hvis der da overhovedet er mad. 

Bogen er en uhyggelig og hjerteskærende skildring af, hvordan vi som samfund svigter dem, der har mest brug for hjælp. 

Men den viser også, hvordan enkeltpersoner gør en forskel for Lisbeth ved at række en hjælpende hånd, give hende opmærksomhed og nærhed samt - ikke mindst - en oplevelse af, at livet kan leves på andre måder. 

Hermed et lille uddrag fra bogen. 

... Herefter tænder Karen kameraet. Jeg bevæger mig rundt i rummet og svarer på ting, Karen spørger mig om. Så spørger hun, om jeg vil synge en sang. Jeg synger et par sange, som jeg kan huske teksten på, og så slukker hun kameraet. Herefter putter hun videofilmen i en afspiller, og så kigger vi på det sammen. 

Jeg har en hæslig stemme, synes jeg. Og jeg er alt for tynd og rundrygget. Med alt for store kinder. Alt det siger jeg til Karen. 

"Ved du, hvad jeg ser Lisbeth? Jeg ser en ung pige, der har båret alt, alt for mange byrder på sine unge skuldre," siger hun. 

Og så kan jeg ikke holde tårerne tilbage mere. Jeg græder og græder, mens jeg forsøger at fortælle om Jan og mors overgreb i Torrig. 

Jeg kunne fortælle så mange andre forfærdelige oplevelser, men det var den ting, der faldt mig ind. 

Jeg fortæller Karen detaljer, hvad der foregik, hvad der blev sagt undervejs, hvor ofte, og at de begge var med, men at mor tydeligvis ikke brød sig om det. 

Hun kunne bare ikke undslå sig. Hun kunne ikke beskytte mig. Jeg fortæller, at mor siger, Jan skal passe på, at det ikke kan ses. At jeg, oplevede det som, at mine ord ikke ville tælle - men kun fysiske beviser. Jeg hikster det frem med hovedet, boret ind i karens skulder. Jeg kan ikke se karens ansigt, og jeg har heller ikke lyst. 

Jeg vil ikke have, hun bliver skræmt. Hun holder om mig, indtil gråden bliver til en snøften, og jeg overmandes af træthed. Noget, jeg næsten aldrig føler... 

Zornig beskriver det ret godt.... 

Stilheden, roen i huset...

Roen i huset, skal nydes når den kan... :-) 

Jeg sidder som den eneste i stuen (ligger faktisk) . Næsten.... Gizmo trisser lidt rundt, sidder i gardinerne og flyver af og til over til mig i sofaen... :-) 

Zanko ligger nær mine fødder og slapper af, trækker vejret ret dybt... Smaske lyde gør han meget ud af når han ligger der... 

Når Zanko drømmer lyder det lidt som om han er uenig om noget med en anden hund... Han ligger og knurre, brummer og gør til tider... :-) 

For ikke at han skal vække resten af huset, sætter jeg mere ned til ham på gulvet... Jeg beroligere ham med at nusse ham nær ørene... Kort tid efter dette, får jeg dasket en pote på hånden, hvor han beder om at jeg skal fortsætte... Det gør jeg... 

Kort tid efter kommer Thor luntende, ret træt og kvæstet, bare lige ude for at tjekke op på, om jeg stadig er her... 

Han kommer hen til mig, muffer til mig, hvor han beder om at blive kløet bag ørene... Selvfølgelig gør jeg det.., 

Begge ligger ikke langt fra hinanden og nyder stilheden der er her... De to drenge kan ikke undvære hinanden, det fantastisk at se... :-) 

Lige i aften er det sådan... Andre gange er der knald på... 

Jeg er glad for at have disse dyr i mit hjerte... Glad for at drengene fylder lige så meget , som  min lille familie 💞 

Nu må jeg vidst heller komme i seng, ligger og falder søvn... 😉 

Godnat og sov godt ude i det danske land 😊

Ny trofast ven!

Den 11. Maj 2014 er vi en tur i Viborg for at hilse på Zanko... Vi vælger at tage Thor og børnene med derop, så vi alle kan hilse på hinanden og se hvordan vi klinger sammen... 

Jeg var rigtig spændt på det hele, mange sommerfugle i maven... 

Vi ankommer der hvor Zanko bor, hilser på Zanko's ejere og Zanko... Han var glad og der var krudt i ham... Det første jeg faktisk ligger mærke til, er at han kommer hen til mig flere gange og snakker med mig, os da jeg ikke havde flere godbidder tilbage... Undervejs i besøget, tuller Julie rundt og giver Zanko godbidder og det gik ret godt... Alt dette er efter Thor er kommet ind... 

Allan henter Thor så de kunne hilse på hinanden... De undersøgte hinanden, legede sammen... En ting vi mere lå mærke til, var når Thor lagde sig, så gjorde Zanko også.. De klingede rigtig godt sammen... 

Så var det tid til at vende snuden hjem af igen... Jeg var rigtig spændt stadig, spændt på om det var os der fik Zanko... Havde faktisk lidt svært ved at sove om natten pga spænding... 

Så blev det mandag D. 12. Maj... En spændende dag, hvor vi ville få at vide om vi fik ham... Vi skulle på sygehuset i Viborg med Lina til undersøgelse, det var en dag fyldt med spænding... 

Mens vi var på sygehuset, var jeg ret så afhængig af min Tlf, tjekkede den konstant for opkald og sms... 

Vi køre fra Viborg og videre til Kjellerup efter undersøgelsen... Jeg havde lige fået parkeret bilen, undervejs havde jeg godt hørt at Tlf ringede, (jeg snakker ikke i håndfri når jeg køre bil, så klog er jeg da!) jeg tjekkede hvem der havde ringet, det var ejerne af Zanko... 

Allerede der, fik jeg enorme svedige hænder, rumlende i maven, det var bare ren og skær spænding.. Jeg ringer tilbage og snakker med dem... Jeg blev spurgt om jeg stadig var interesseret i Zanko, ja det var jeg og endda rigtig meget... Får at vide at det er os der er valgt til at få ham og vi kunne hente ham samme dag... Vi aftaler nærmere hvornår på dagen... 

Inden får vi handlet, hentet børnene og afsat dem hos farfar.. Gjort klar hjemme til  Zanko... 

Vi køre derop... Ankommer så hos Zanko en lille halv time efter... Vi står og snakker med ejerne lidt, får pakket bilen, derefter fik vi Zanko i bilen... Vi køre derfra, må indrømme at det var lidt underligt, jeg fik helt ondt i maven, for selvfølgelig var hans ejere rigtig kede af det, Zanko pev meget da vi kørte, han kiggede hen mod hans hjem hele vejen ud til den 2 sporet i Viborg... De fik at vide at de var meget velkommen til at komme ned og besøge ham og det vil de altid være, de har haft noget sammen siden han var hvalp, dette synes jeg bestemt de skal beholde... 

Vi ankommer hjemme, vi går ind og hundene var glade for at se hinanden... Zanko skulle også hilse på katten Gizmo, hvilket gik rigtig godt... Marsvinene gøede han lidt af de første dage og så var det over... 

Det gik stille og roligt, selvfølgelig var Zanko ikke helt tryg ved de nye omgivelser, han faldt ret hurtigt til her... Hyggede sig med Thor og resten af hans nye familie... 

Nu har vi haft ham i ca halvanden måned og det går fremad hverdag med ham... Han er en lille bandit, når man vender ham ryggen i haven... Zanko er virkelig en dejlig en af slagsen... Der er kommet meget mere ro på ham efter han er blevet kastreret... 

Begge hunde lære meget af hinanden, nyder hinanden, køre hinanden trætte, de passer godt til hinanden... De elsker lange gå ture, tumle ture i haven og de elsker at blive nusset og kælet med... 

Zanko har fået ligeså stor plads i mit hjerte som Thor, Gizmo, mine børn og Allan... 

Jeg har et meget stort dyrehjerte, jeg nyder hvert øjeblik med dyrene... 

Dette jeg så synes er super fantastisk, er at Zanko's tidligere ejere har sagt at de gerne vil passe ham og Thor(når vi har brug for pasning af dem) så længe de selvfølgelig selv ønsker det... Og det at de så stadig har kontakt med Zanko og os, må også vært rart, bare det at kan følge ham og se forandringerne... Jeg ved de sætter stor pris på det.. Det er dejligt for dem og os... 

Det var en længere roman... 

Her kommer lidt billeder...