mandag den 9. januar 2012

Postbudet undskyldte

Lina og Jeg var oppe imorges sammen med resten af familien for at lave morgenmad til Julie og en flaske til Lina. Efter de er kørt vælger vi at putte os igen i sengen og lige tage et par timer mere.. Det virkede ikke sådan at det var det hun ville, hun var meget urolig og lå ved mig og moslede løs.. Da jeg så begyndte at nusse hende på kinden, så kom der mere ro på hende og vi begge faldt i søvn.. Det var skønt..

Vi sov indtil først på formiddagen... Det var lækkert.. Vi stod op igen, lavede en flaske og hyggede os.. Pjattede og legede alt hvad vi kunne finde på at lave af ballade mens vi var alene hjemme.. :) Vi var færdige igen lidt over middag... ;) Jeg gik ud for at skifte hende og lege trille lege anbefalet af privat fysen - Lina er ikke sådan helt tilfreds med det. Det gik fint...

Lige da jeg er blevet færdig at skifte hende, tuller jeg rundt i hele lejligheden med hende på armen og hygger, snakker og synger for hende.. ;) Jeg når lige at komme ud i vores gang, så banker det på døren.. Jeg fiser rundt med Lina på armen for at finde de skide nøgler så jeg kan få låst op og se hvad posten ville... Jeg glemmer ALT om at vores håndtag på gitteret som står ved trappen at en lille tingest er hoppet af, så man ikke bare så åbne det som man kunne før...

Nej nej posten banker på igen, jeg råber ned, "JA jeg kommer altså NU"... Thor begynder at gø, jeg finder endelig nøglerne og bruger nøglerne til at trykke den skide trælse dims ind i et lille hul for at for åbnet... Stadig med Lina på armen.. Jeg vælger at sætte mig på hug, ligge Lina på maven på mine lår og så åbnet den låge (Børnegitter)... Jeg får sagt til Thor at han skal blive oppe mens jeg går ned til posten. Jeg fiser ned af trappen med Lina på armen og får låst op og flået døren op....

Imens jeg havde alt det bøvl med nøgler og lågen, var jeg ved at tro at posten var ved at blive utålmodig og ville køre igen... Nå tilbage til posten...

Jeg åbner døren, det er som altid den rare post... Han undskylder, jeg tænker, "Hvad filan undskylder du for?"
Sagde til ham at det er helt i orden, han kunne ikke vide jeg ikke kunne finde nøglerne, han kunne ikke vide at jeg også havde baby på armen - Han kunne i det hele taget ikke vide noget som helst om mit privat hjem om der var børn eller ej...

Han blev ved med at undskylde, og jeg sagde til ham at han kunne altså ikke vide at jeg havde en baby og går hjemme på barsel... Mens posten og jeg knævre løs, kommer Thor springende ned til os, for iih der er jo gæster og dem vil han så gerne snakke med.. Posten og Thor fik sig en sludder og han ville sågar med posten hen til bilen, men den gik ikke at han skulle ud på vejen... Mens jeg er optaget af det, kommer Lupo også ned og er meget interesseret i det der foregår nede ved døren...

Jeg får en meget stor klump i halsen... For Lupo min engel er indekat og jeg var så bange for at hun vil rende ud og så ikke komme tilbage igen... Jeg valgte at tage hende op til mig, så jeg stod med en baby på hver arm... Posten smuttede så igen da jeg bad Thor om at rende op... ;)

Et hektisk øjeblik - men meget hyggeligt... :) Ingen af dyrene valgte at stikke af... :)
Jeg kan stadig ikke komme mig over at det rare postbud undskyldte... ;)




1 kommentar:

  1. Hold da op en oplevelse:-)
    Og man siger at hjemmegående ikke kan få stress.:-) Jeg ville da være gået i totalt panik. Men postbude er nu rare!!

    SvarSlet